Hvis man nu står, som vi gør, og overvejer, hvilken vogn skal man vælge, kan det være rart med en overkuelig sammenligning. Derfor har jeg lavet nedestående skema, baseret på bases+ og Valley vognene:
Camp-let Basis +
|
Combi Camp Valley
|
|
Fortelt
|
11 m
|
13,5 m
|
Egen vægt / total vægt
|
250 kg/ 250 kg
|
425 kg / 750 kg
|
Sovekabiner
(plads til 4 personer) |
2 dobbeltkabiner uden mulighed for at slå dem sammen
|
2 dobbeltkabiner med mulighed for at slå dem sammen
|
Køkken
|
|
|
Lamelbund i seng
|
Vides ikke
|
Nej – men muligt
|
Areal med fast gulv uden seng
|
intet
|
3 m
|
Bagageboks
|
tilkøb
|
tilkøb
|
Nypris m. fortelt & påløbsbremse
|
Fra 56.900 kr
|
Fra 74.495 kr
|
Udover prisen, Combi Camp er næsten 20.000,- dyrere fra ny, så er der to faktorer, hvor de teltvognene adskiller sig væsentligt fra hinanden. For det første kan man læsse 325 kg ekstra i Combi Camp'en OG så har den køleskab.
Det betyder altså, at borde, stole, fortelt, stænger og en masse andet kan pakkes i selve vognen og derfor ikke skal ind i bilen! For det andet skal man ikke bekymre sig om, hvorvidt mælken bliver sur. Praktisk når man som os har en lille bil OG et barn, der kun drikker mælk, der er ISKOLD!
Derudover mener jeg, at det er smart, at køkkenet sidder HELT fast på vognen i Combi Camp'en. Således skal jeg ikke bekymre mig for, om barnet og medbragte venner, vælter det i vild spurt gennem forteltet. Og det skal ikke slås ud, for at man kan komme i seng - i Camp-letten, sidder køkkenet foran 2 af sengepladserne og kræver derfor, at det slås ud.
Til gengæld er håndvasken i Camp-letten en opvaskebalje monteret i et stativ, lige til at tage af og med op til lejr-køkkenet. Se DET er smart - i Combi Camp'en er håndvasken en fast monteret stålvask som vi kender det fra hjemmet af - med afløbsslange, hvor man skal huske at stille spand eller lignede under, hvis man vil undgå våde tæer.
Vi hælder mest til en Combi Camp - men leder efter en brugt vogn.
Hvilke vogn har I? Hvad ser I af fordele og ulemper hos henholdsvis Combi Camp og Camp-let?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar